Rebel Flag

Sydstatsflaget som vi kender det i dag var kampflaget for Konføderationen, som var en sammenslutning af 13 stater i det sydlige USA under den Amerikanske Borgerkrig som varede fra 1861 til 1865. Flaget kendes også under navne som Confederate Flag og Rebel Flag.

Flaget var på intet tidspunkt det officielle flag for Konføderationen, selvom mange fejlagtigt tror det. Det officielle flag havde derimod tre udgaver i den korte periode fra 1861 til 1865. Den første udgave, kaldet ”Stars and Bars”, blev meget hurtig upopulær blandt folk i sydstaterne, da det ifølge dem mindede lidt for meget om nordstaternes Stars & Stripes. Derimod var soldaternes kampflag meget populært blandt de fleste, og det blev derfor en del af den anden udgave af flaget som varede fra 1863 til 1865. Dette flag var et hvidt flag med kampflaget i det øverste hjørne. Dette blev kendt som ”The Stainless Banner”. Den tredje og sidste udgave havde en kort levetid i 1865 indtil krigens afslutning. Denne udgave tilføjede et rødt bånd yderst i den hvide del, så flaget ikke kunne forveksles med et hvidt overgivelsesflag. Denne udgave blev kendt som ”The Blood-stained Banner”.

Det flag som i dag er kendt som Sydstatsflaget blev fremstillet på foranledning af en general som i kamp havde oplevet at soldaterne havde svært ved at skelne mellem ”Stars and Bars” og Yankeernes flag ”Stars and Stripes”. Han foreslog derfor at man lavede et særskilt flag til brug i kamp. Flaget blev et rødt flag med et blåt kryds, som gik fra hjørne til hjørne så det ikke dannede et kors som mange andre flag brugte. I det blå kryds var så en stjerne for hver af staterne i Konføderationen. Dette flag blev første gang taget i brug i september 1861 og blev brugt resten af Borgerkrigen.

Flaget er siden blevet en slags officielt symbol for det sydlige USA, og har været genstand for en del kontroverser gennem tiderne. Sydstatsflaget har i resten af USA – og meget af verden – et noget blakket ry blandt andet fordi det ofte bruges af højreorienterede grupperinger og dermed forbindes med racisme og had mod minoritetsgrupper. I det sydlige USA flager både privatpersoner og offentlige bygninger dog stadig med flaget uden nødvendigvis at tillægge det den samme negative betydning.

Flaget har stadig en stor plads i hjertet hos folk i Amerikanerbil-miljøet, især i Sverige og Norge hvor det bruges flittigt på de mange træf henover sommeren.